De fleste som interesserer sig for talentudvikling, har hørt udtrykket; Late bloomer.  Et udtryk vi typisk benytter om fodboldspillere som sent, begynder at udvise de færdigheder som vi er i en konstant jagt på, når vi arbejder med udvikling af den enkelte. Ofte er der tale om en spiller som har udvist færdigheder på det jævne, set i det brede perspektiv og pludselig i en relativ sen alder, nærmest eksploderer i sin udvikling. Færdighederne er blevet skarpere, handlehurtigheden er blevet optimeret og parathed i kamp og træning har fået et stærkere fokus. Nærkampene vindes og koordinationen tillader nu, mere fart og skarphed i aktionerne. Fra grå arbejdshest på middel niveau, til holdets vigtigste spiller.

Der kan ikke være tvivl om, at miljøet har sin del af æren for, at det sker. Hvilke mekanismer, der præcist gør dette er mangeartede og både præget af relationer, træner-spiller, spiller-spiller og øvrige sociale forudsætninger for et godt udviklingsmiljø, hvor disse faktorer har en vis rolle at spille. Det fodboldfaglige input i træningen og egen læringslyst hos udøveren, med forskellige holdkammerater/spillerrelationer og trænere i årene frem til “blomstringen” må dog være det afgørende, rent fodboldfagligt. Oveni lægges den fysiologiske del hos udøveren og en lang række af andre faktorer, inde og udefra kommende. Det er dog den fysiologiske del der er interessant og det som meget af mit daglige arbejde tager sit udspring i.

Vi har i mere end et årti talt om 2.halvårsspillere eller i DBU regi “Futurespillere” Kendetegnende for denne gruppe, er at de typisk er mindre i  vækst, da de er fra 2. halvår og dermed er bagefter dem fra 1.halvår, i forhold til vækstkurven.   Derfor kan der dispenseres for spillere fra 2.halvår, som derved kan spille hos årgangen under deres egen, for at blive matchet fysisk. Rigtig fin ordning som ikke er til debat, så længe at man stadig husker at lade disse spillere få lov at “stå på tæer” og blive udfordret på det fysiske og handlehurtigheden og spille “opad” med egen årgang.

Jeg vil i dette vove påstanden, at mange børnetrænere(U?-U12) ofte vælger den fysiske spiller, fremfor den mindre fysiske, specielt i de helt unge år, hvor den fysiologiske aldersforskel kan være meget stor, op til 4 år, inden for en årgang. Dette valg sikrer ofte en del sejre, men har sjældent et fokus der går på færdigheder.

Casper er angriber, ham er der ingen der kan stoppe, for han er større og dermed hurtigere, så han scorer mål på samlebånd og William er forsvar, han kan slå en lang aflevering, og er lige så stor som Casper. To vigtige spillere for holdet. De laver mange mål til sammen.

Når de bliver U14 og skal på stor bane, så har de lært at slå lange bolde og løbe stærkt, men i mellemtiden er de andre drenge vokset til, og nu bliver forsvarspillerne stående på benene, når Casper får en lang bold fra William, hvis han får sendt afleveringen afsted, for presset er blevet mere aggressivt og han har svært ved at flytte bolden væk fra presset. Ligesom han heller ikke vinder alle sine 1vs1 dueller defensivt mere.

Dette er skræmmebilledet og desværre noget jeg til stadighed støder på, med et endnu tydeligere billede i 5-mands fodbold, hvor den fysiske spiller har sine velmagtsdage, men typisk ikke er markant på sine færdigheder på bolden. En fælde mange trænere falder i, hvor billedet er, at de største i årgangen spiller i A og de mindre spiller i B. Træningen med A er også bedre end hos B. Der er intet gjort i det første, hvis man tror på den model, det gør jeg ikke, men træningen er nøglen. Med den rette træning vil der være flere af de mindre som kan matche “de store” og udfordre dem.   Jeg anerkender at mange forældretrænere føler et vist pres fra forældrene, hvor kommentarer om, at hvis Casper ikke er med så taber vi osv. og dette påvirker deres arbejde- Det er en helt anden problematik, som kan vendes en anden gang. Først og fremmest handler det om at vinde, ..til sidst!! Det her handler om processen.

Jeg møder mange “late bloomere” i børnemiljøet, hvis man kan tale om dette, når vi taler U8-U12. Her er tale om spillere som ikke har modtaget enkelte eller flere områder af træning i de første år. Primært er det væsentligste, det som er blevet forsømt mest. Nemlig koordinationsarbejdet. Disse spillere, er ofte, ifølge træneren, ikke særlig gode når jeg møder dem i klubberne. Men ofte er der tale om mangelfuld træning. Gennem koordinationsdelen i træningen, sikrer vi at den krop der skal arbejde med bolden, får de bedste forudsætninger, for at lære at spille fodbold.

Jeg har med god succes gjort flere små spillere istand til at spille op mod større spillere, med det rette fokus i deres træning og heldigvis kan meget nås i de tidlige år. Her er der naturligvis tale om både koordination og teknisk træning. Senere i livet bliver det noget sværere/en længere proces. Jeg tillader mig den frækhed, ind imellem, at lave de samme øvelser med seniorspillere, som jeg laver med børn, til stor frustration hos de unge mænd. Signalbanerne fra hjerne til muskler er en anelse slidt og det ser vældig komisk ud. Derfor er det også, så altafgørende, at vi ikke lader os intimidere af de første gange, vi møder de små fodboldpiger og drenge.

Her falder mange hurtig til den nemme løsning, at de som kan spille en slags fodbold allerede, typisk mindre søskende til fodboldspillere eller børn af en fodboldtosset familie, osv. også er de spillere som der er mest fokus på, sammen med de store spillere. Lille klodsede Ludvig, fra 2.halvår er ikke interessant. Han kan ikke engang ramme bolden! Fysiologisk er han 3 år yngre end Casper. Men der er kun 3 måneder mellem dem. Men det ér Ludvig vi skal have fokus på, for han er den mest utrænede, så ham kan vi flytte meget og hurtigt. De andre skal nok klare sig med den træning der allerede er, men Ludvig skal have en masse støtte i de første uger, i både stigen og ringene og lige finde ud af, at man ikke skal stå på bolden, men blot “tappe” den. Er der brug for at lære at hinke, så tager vi den med. Ludvig kan være en late bloomer, men i første omgang er han bare utrænede og på få uger(U7/U8) vil disse spillere være på omgangshøjde, med den rette motoriske træning og så kommer læringen med bolden meget nemmere ind, og derved bliver spillet også nemmere.

Jeg anerkender at det fysiske , når vi taler højde/drøjde, har en vis betydning og dette er ikke et spørgsmål om enten eller, hvad ang. til- eller fravalg af små eller store spillere. Det handler om, at vi i langt højere grad skal sikre nogle  stærke udviklingsmiljøer for børn. Ikke kun for eliten, men for folkesundheden og et lang fodboldliv og fordi man bliver måske hængende lidt længere hvis man også har fået nogle færdigheder med, sammen med venskaberne. I sidste ende vil det gavne dansk fodbold, men i første omgang handler det om, at bredde-miljøerne skal skrues endnu bedre sammen, på deres sportslige profil, så de børn der kommer for at lære og spille fodbold, reelt også får lært at spille fodbold. De engagerede forældre står der, men langt de fleste er dårligt klædt på til opgaven.

I dag bevæger børn sig mindre og for nogle børn, er timerne i foreningen det eneste sted, hvor de er fysisk aktive over længere tid. Da jeg startede som børnetræner i ’87 var den koordinative træning ikke på tavlen hver uge. Den tekniske træning var meget basal. Den tekniske træning fylder meget mere i dag og den motorisk/koordinative træning er altafgørende og på tavlen hver uge, når jeg laver træningsplaner. I 70’erne var der stadig rytmik og bevægelsespædagoger i børnehaven og ingen Ipad, så de børn jeg trænede i slut 80’erne og starten af 90’erne, var gennem dagen meget i bevægelse, fra børnehave og ind i skoleårerne. Derved var de velkoordineret og havde gode forudsætninger for at tilegne sig den tekniske træning. og på sigt tilegne sig færdigheder som gjorde at de kunne spille spillet.

Vi skal give spillerne de fysiske forudsætninger for at udvikle sig som fodboldspiller, tidligt, gennem træning,  så  2.halvårsspillere kommer tættere på de lidt større spillere i årgangen, men samtidig også og endnu vigtigere, et godt fundament  for alle spillere på en given årgang, at mærke at de rent faktisk kan lære at lege med bolden. Den tekniske træning bliver bedre og spillet får et bedre flow. Vi skal give William de bedste forudsætninger for at flytte bolden væk fra presset, uden at sparke langt til Casper hver gang og Klodsede Ludvig skal udfordres til at udnytte hans lave tyngdepunkt og nu, hurtige fødder, til at skabe overtal og sætte Casper op, så han kan komme i rummet bag forsvarsspilleren og undgå nærkampene og få den med på 1. touch.

Hvis spillerne skal have muligheden for at bloome, skal man først og fremmest kigge på foreningsfodbolden som en (ud)dannelsesrejse. Et skoleforløb, hvor vi lægger et stærkt fundament, i en stabil struktur, hvor den fysiske træning,(ikke muskelopbygning) indgår i ugens træning, enten som en isoleret del, eller som en del af flere sammensatte aktioner, i en given øvelse. Eksempelvis kombinationsøvelser, med flere spillere, som skal agere internt. Dette udfordrer samtidig perceptionen hos den enkelte, men det er et kapitel for sig selv.

Gennem denne træning, som lige såvel kan benyttes som en del af opvarmningen, skaber vi fundamentet, til det som senere skal blive et hus, hvor fysikken/koordinationen støtter teknikken, som i sidste ende, støtter taktikken. Vi skal tidligt danne gode vaner i børnenes bevægelser, gennem et målrettet arbejde, så flere får det sjovt med bolden og oplever udvikling. Vinder deres kampe i kampen og vinder kampe!. Vi skal have fokus på det trænede, når vi spiller kamp. Kan vi begynde at overføre træningen er vi nået langt. Hvis vi træner driblinger/finter om onsdagen og så om lørdagen står og råber, at de ikke skal drible, så er det ikke længere sjovt og svært forståeligt hvorfor vi træner driblinger. Vi skal have mindre fokus på at vinde kampen og større fokus på at vinde kampene i kampen. Først når vi er der, vil mange flere spillere, få endnu mere god fodbold ud af deres “fodboldkarriere” Måske vil de få spillere, der altid søger de store jagtmarker, være en anelse skarpere, hvis de kommer med der, hvor fodbold bliver en anelse mere seriøst og kravene skærpes. Måske til gavn for os alle, når vi sidder på kanten af sædet og er godt underholdt, i DBU’s røde trøje, eller i en europæisk favoritklubs ditto. Hvem ved, processen er lang og den er ikke for de pivede, men lad os starte med et godt fundament, så alle får en mulighed for at lære at spille fodbold.

God fornøjelse med arbejdet.

Se mere fra vores aktiviteter på Facebook https://www.facebook.com/SoccerBasics.dk/

 

 

 

 

 

 

 

 

X